Økonomiportalen og Provstiernes budgetstøttesystem åbner først i uge 21

Kirkeministeriet har med beklagelse måttet konstatere, at opdateringerne af Økonomiportalen og Provstiernes Budgetstøttesystem ikke når at blive færdige inden den 15. maj 2023, som det ellers har været hensigten.

Det betyder, at Provstiernes Budgetstøttesystem forventes åbnet den 23. maj 2023. Provstisekretærerne kan herefter beregne og udmelde rammer til menighedsråd og evt. selvstændige juridiske enheder.

Den 25. maj 2023 åbnes der for Økonomiportalen, hvor menighedsrådsråd, selvstændige juridiske enheders bestyrelser og provstiudvalg kan udarbejde deres foreløbige budgetter.

Kirkeministeriet er opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt, at der er meget få dage til at udmelde rammer, ligesom den manglende åbning af Økonomiportalen betyder, at menighedsrådene har kortere tid til at udarbejde det foreløbige budget. Det har dog vægtet højt for Kirkeministeriet, at opdateringen af Økonomiportalen og Budgetstøttesystemet er testet ordentligt, så endnu en lukkeperiode til fejlretning ikke bliver nødvendig.

Menighedsråd kan, ligesom de plejer, arbejde med budgettet i det lokale regnskabssystem og herfra efterfølgende overføre til Økonomiportalen, når der åbnes.

Kirkeministeriet beklager igen.

 

Med venlig hilsen

Kirkeministeriet

Folkekirkens Økonomi og Bygninger