Er der behov for forandringer i styringen af folkekirken? Skal folkekirken have større indflydelse på egne forhold? Det skal landets ti stiftsråd nu diskutere på baggrund af et oplæg fra stiftsrådenes formænd. I Københavns Stiftsråd blev diskussionen skudt i gang til stiftsrådsmødet i februar.

Folkekirken står i de kommende år over for store udfordringer med bl.a. faldende medlemstal og svindende rekrutteringsgrundlag til folkekirkens arbejdspladser. Men hvordan ruster folkekirken sig bedst til at kunne løse de udfordringer? Det kan fx være ved at ændre folkekirkens styre, så man nemmere selv kan prioritere at bruge ressourcer på udvalgte områder, og det er nu til debat i stiftsrådene i hele landet. Drøftelserne er en direkte udløber af fællesmødet mellem stiftsrådene i oktober i København, hvor folkekirkens styre var hovedtema. Her var der overvejende tilslutning til, at folkekirken bør have mere indflydelse i eget hus.

Økonomien i fokus

Det oplæg, som stiftsrådene nu drøfter, er udarbejdet af stiftsrådsformændene, og det tager udgangspunkt i Betænkning 1544 fra 2014. Denne blev lavet af en bredt sammensat gruppe med repræsentanter fra store dele af kirkeverdenen og var ledet af folketingets tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen. Af politiske årsager i folketinget blev forslagene i betænkningen aldrig gennemført – trods den brede enighed i folkekirken.

Der var dengang opbakning til bl.a. et forslag om at erstatte Budgetsamrådet med et fællesudvalg med besluttende kompetence ift. landskirkeskatten og fællesfondens budget. I dag kan budgetsamrådet blot få orientering om budgettet og komme med bemærkninger - det er kirkeministeren, der har den endelige beslutning.

Et demokratisk forankret fællesudvalg

Stiftsrådene skal bl.a. diskutere om et fællesudvalg, som er bredt sammensat med repræsentation af både læge og gejstlige medlemmer, de folkekirkelige organisationer og repræsentanter udpeget af kirkeministeren, har den rigtige sammensætning? Og hvordan sikrer man, at de medlemmer, der vælges i de enkelte stifter, er forankret i stifterne – at de lytter og inddrager bredt, så der bliver tale om en reel repræsentation?

”Forslaget om et fællesudvalg byggede dengang på et meget grundigt forarbejde, så det er værd at se på den model igen. Men det er også vigtigt at drøfte, om det er den rigtig model,” mener Jens Andersen, formand for Københavns Stiftsråd. Men der er også kommet nye problemer til, f.eks. om og i givet fald hvordan der sikres udligning mellem by og land. 

Nationale problemer kræver fælles indsats

Et andet tema i drøftelserne er blandt andet, om fællesudvalget også skal kunne træffe beslutninger, der handler om folkekirkens fælles anliggende? Det er initiativer, som man af forskellige grunde vurderer, at det er relevant eller nødvendigt at varetage på nationalt niveau – som fx præsters uddannelse, folkekirkens forsikringsenhed og folkekirken.dk. Her er der aktuelt stort fokus på, hvordan folkekirken fællesskab kan sikre godt arbejdsmiljø for de ansatte, og hvordan man kan styrke kommunikation med unge.

Stiftsrådene skal også vende, om der er andre dele af folkekirkens styre på nationalt niveau, som man gerne vil have ændret – skal Fællesudvalget fx også kunne træffe beslutninger, der handler om folkekirkens struktur? Vi har tidligere set, at det er vanskeligt at ændre på strukturen, især hvis det handler om kirkelukninger. Men i dag er der områder, hvor befolkningen er for lille til at bære en kirke. Hvem skal kunne beslutte at ændre på det?   

Tid til debat og refleksion

I Københavns Stiftsråd tog man fat på indledende drøftelser til stiftsrådsmødet i februar på baggrund af oplægget fra stiftsformændene. Læs referatet fra dette møde her. Til april skal man igen diskutere emnet, for der er brug for en grundig proces til et kompliceret forslag.

De første tilbagemeldinger fra stiftsrådet handlede blandt andet om selve udgangspunktet i Betænkning 1544. Er der ulemper forbundet med at hive betænkningen ned af hylden igen? Dels fordi der i sin tid ikke var politisk flertal for den, dels fordi det kan være nyttigt at se på, hvordan folkekirken og verden generelt har udviklet sig i de forgangne år. Er der sket ændringer kirkepolitisk, som man bør arbejde med?

Når alle 10 stiftsråd har haft tid til at diskutere oplægget fra formændene, vil disse sætte sig sammen og drøfte, hvad næste skridt skal være – afhængigt af, om der er opbakning til at gå videre.